16 jul. 2024
Mikroorganismer, der tilhører mere end 1000 forskellige arter, kan findes både i og på menneskekroppen, herunder hud, næse, mund og tarm. Den menneskelige tarm er der hvor 90 % af disse mikroorganismer holder til, og derfor er den kendt som det menneskelige tarmmikrobiom [1]. Forskere definerer tarmmikrobiomet som den samlede mængde mikroorganismer, herunder bakterier, arkæer, svampe og deres gener, der lever i den menneskelige tarm. Omkring en tredjedel af disse er fælles for de fleste mennesker, mens to tredjedele er specifikke for hver enkelt person, hvilket gør ens tarmbakterieprofil lige så unik som et fingeraftryk [2]. Ikke engang enæggede tvillinger, som deler 100 % af deres genetiske information, har samme tarmmikrobiomsammensætning [3].
Selvom der ikke er to tarmmikrobiomer der er ens, så har forskere været i stand til at fastslå, at et sundt tarmmikrobiom vigtigt. Det handler om balance og miljø med de helt rigtige forhold mellem "gode" bakterier (såsom Bifidobacteria og Lactobacillii) og "dårlige" bakterier (såsom Clostridia og Bacteroides). Faktisk regulerer og påvirker både tarmmikrobiom-mikroorganismernes samfundsdensitet (det overordnede antal celler) og diversiteten (antallet af forskellige arter, der er til stede i tarmen) forskellige processer relateret til overordnet sundhed, såsom ernæring og stofskifte, immunsystem, entero- endokrine system, tarm-cerebral akse og andre [2].
Interessant nok har tarmmikrobiomet ikke kun en forbindelse til fødevarerelaterede problemer og sygdomme i fordøjelsessystemet såsom fedme, tyktarmskræft, irritabel tyktarm (IBS), fødevareintolerancer, mikronæringsstofmangel, kolesterol og leversygdomme [4], men også til sygdomme der indtil for få år siden tilsyneladende intet havde at gøre med vores mave-tarm-kanal, såsom diabetes, psykiske problemer bl.a. angst og depression, nedsat immunitet, hudsygdomme og non-food allergier.
I bund og grund er dette liv inde i kroppen afgørende for både fysisk og mentalt velvære, da det på den ene side ændrer fordøjelsen af fødevarer og optagelsen af næringsstoffer, mens det på den anden side er grundlaget for 70 % af immunsystemet og regulerer hjerneaktivitet. På denne måde påvirkes både hjerneaktiviteten og er den første forsvarslinje mod sygdomme.
3 allierede for en sund tarm
Hvordan kan vi opnå en sund tarm? En række faktorer spiller en vigtig rolle i, at forme vores tarmsundhed, såsom livsstil, motion, værtsgenetik og medicin. Desuden kan vi også påvirke vores helbred udfra, hvad vi spiser. Diætforbindelser som probiotika, præbiotika og postbiotika kan spille en aktiv rolle i tarmens sundhed, ved at fodre og øge antallet af gavnlige bakterier i tarmen.
1. Præbiotika
Mens en kost med højt fedtindhold (såsom den vestlige kost), ofte fremmer udviklingen af en pro-inflammatorisk tarmmikrobiomprofil, er en kost med højt indhold af fibre, såsom middelhavsdiæten, relateret til et sundere tarmmikrobiom og er blevet forbundet med et velfungerende immunsystem, lavere risiko for arteriesygdomme og et godt mentalt helbred [5].
Forskere har i årtier bevist, at fibre af alle typer er vigtige for sundheden, og at opfyldelse af de foreskrevne daglige kostbehov (25 til 30 g fibre/dag) er godt for ens sundhed og velvære. Desværre er det også et mål, som de fleste mennesker kæmper for at nå, hvilket fører til problemer relateret til afføring, øget kropsvægt og risikoen for flere ikke-smitsomme sygdomme, såsom visse typer kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme [6].
Det er dog ikke alle fibre der udøver deres gavnlige virkninger på samme måde. En bestemt type fiber, kaldet præbiotisk fiber, interagerer direkte og positivt med vores tarmmikrobiom. Præbiotiske fibre bruges selektivt (normalt fermenteret) af "gode" tarmmikroorganismer, som hjælper dem med at trives og holder tarmmikrobiomet i balance. Enkelt sagt, så tjener præbiotiske fibre, som mad, til de gavnlige mikrober, der lever inde i ens tarm og derfor bidrager til et godt helbred. Det er vigtigt at huske på, at selvom alle typer fibre er gode for os, kan de ikke alle kaldes præbiotika … blandt dem opløselige fibre som inulin, fructo-oligosaccharider og galactooligosaccharider. Derudover kan mange andre ikke-fiberforbindelser have en præbiotisk effekt [7].
For de fleste mennesker er brød en basisfødevare, som de indtager dagligt. Historisk set er brød, især visse typer brød, såsom fuldkorn, den vigtigste kilde til fibre. I årtier har Puratos været på en mission om at øge kvaliteten (smag, tekstur og næringsværdi) af den mad, vi spiser, og hjælpe forbrugerne med at leve et sundt liv. Så det burde ikke være en overraskelse, at vi som en del af vores innovationsindsats, har udviklet lækre brød rige på præbiotiske fibre, der holder både forbrugere og deres tarm glad!
2. Postbiotika
Postbiotika er en blanding af inaktive bakterieceller, cellekomponenter (for eksempel beta-glucaner) eller stof, produceret af tarmbakterier (eksempel: kortkædede fedtsyrer). Postbiotiske stoffer er gavnlige for værten, og de kan have en immunmodulerende rolle, anti-inflammatorisk virkning, antioxidant og antihypertensive aktiviteter blandt mange andre sundhedsmæssige fordele. [8]
Mens præbiotiske-fokuserede løsninger repræsenterer Puratos' nuværende tarm venlige portefølje, er det postbiotiske løsninger, der repræsenterer fremtiden og er emnet for vores mellem- til langsigtede forskningsindsats.
3. Probiotika
Endelig kan brugen af levende "gode" mikroorganismer – probiotika – som er til stede eller tilsat yoghurt og andre fermenterede mælkeprodukter, også give sundhedsfordele. På trods af den rolle de spiller i tarmsundheden, er probiotika ikke emnet i Puratos-forskningen på nuværende tidspunkt. Årsagen til dette er meget enkel: Da de fleste af vores bageri- og konditoriløsninger gennemgår en vigtig og langvarig varmebehandling, såsom bagning, er det umuligt, at disse organismer forbliver i live i de færdige produkter.
Interesseret i tarmvenlige-produktløsninger? Så kontakt os endelig.
- https://www.eufic.org/en/healthy-living/article/the-role-of-gut-microorganisms-in-human-health
- Thursby E, Juge N. Introduction to the human gut microbiota. Biochem J. 2017; 474(11):1823-36.
- https://thegutstuff.com/about/
- https://www.eufic.org/en/healthy-living/article/gut-microbiotas-effect-on-physical-and-mental-health-mynewgut
- Rinninella E, et al. What is the Healthy Gut Microbiota Composition? A Changing Ecosystem across Age, Environment, Diet, and Diseases. Microorganisms. 2019 Jan 10;7(1):14.
- Makki et al. The impact of dietary fiber on gut microbiota in host health and disease. 2018 Cell Host Microbe 23, 6, 705-715
- https://www.nutrition.org.uk/healthyliving/basics/fibre.html
- https://isappscience.org/for-scientists/resources/prebiotics/
- Aguilar-Toalá, J. E., et al. "Postbiotics: An evolving term within the functional foods field." Trends in Food Science & Technology 75 (2018): 105-114.
