De 3 hotteste konditori trends 2024

21 sep. 2023

Artisans
Retail
Cross-category
Industry
Foodservice
Patisserie
Trend
Hospitality
Trend Updates

Trendprognosen for vores Taste Tomorrow undersøgelse er baseret på indsigt fra en global undersøgelse af 20.000 forbrugere i 50 lande og den seneste AI-drevne online dataanalyse.

Gør dig klar til at piske noget innovation ind i dine konditorikreationer og drys nogle trends ovenpå. Vi har opstillet de 3 vigtigste forbrugertrends for 2024, som dukkede op fra vores seneste globale Taste Tomorrow forskning. Hold dig opdateret på de hotteste trends inden for kager, konditori og sødt bagværk, og få samtidig information om, hvad der tiltrækker forbrugerne.

Dette er de 3 hotteste trends, der vil forme konditoribranchen i 2024:

  • Teknologisk inspiration & oplevelsesglæde

  • Klassikerene fortsætter

  • Lokal ægthed

Disse tendenser er solidt funderet i resultaterne i Taste Tomorrow undersøgelsen, som er det mest omfattende forbrugerforskningsprogram indenfor bageriet, konditoriet og chokolade. Undersøgelsen er verdens største og mest inkluderende initiativ af sin art og indsamler input fra 20.000 forbrugere i 50 lande. Vores forbrugerundersøgelser er lavet med avanceret online-sporing, som altid er på, ved hjælp af de nyeste semantiske AI-teknikker, der afslører kerneforbrugernes behov og -motivationer.

Forskningen er baseret på 2 punkter: 

  1. AI & Data Science - En analyse der altid holder øje med samtaler på de sociale medier samtaler, søgninger og omtaler på 9 sprog, for at vi kan være de første til at opdage nye trendsignaler og forudsige deres vækstbane

  2. Verdensomspændende forbrugerundersøgelse - menneskelig kulturel intelligens, der er uundværlig for at afkode, hvilke forbrugerbehov, motivationer og fortællinger, der ligger til grund for hver trend 

  3. Trend Framework - vores forbrugereksperter bruger holder øje med globale trends og giver deres mening om de kommende trends 

Læs mere nedenfor, hvis du ønsker at kende morgendagens smage fra vores trendprognose.

Dyk ned i kernen af tre af de vigtigste trends, der former fremtiden for konditoribranchen i 2024 og derefter:

1. Teknologisk inspiration & oplevelsesglæde

Harmonisering af traditionelt håndværk med banebrydende teknologi

I vores Tomorrow-undersøgelse kan vi se at det er ”Teknisk inspireret” -trenden, der former konditorilandskabet i 2024. Trenden har solidt etableret sig, som branchens hurtigst voksende globale trend. Kernen er integrationen af banebrydende teknologi som AI, drevet af forbrugernes stigende appetit på unikke og mindeværdige oplevelser - en trend, vi kalder ”Experience Delight”. Denne transformation er især tydelig, da forbrugere omfavner bekvæmmeligheden i online shopping, hvilket får fysiske butikker til at tilbyde uforglemmelige oplevelser.

Det er bemærkelsesværdigt at 42% af forbrugerne verden over, nu går ind for mere automatiserede butikker. Det er en væsentlig stigning fra 2018’s rapporter, hvor tallet var 35%. Denne statistik understreger den stigende efterspørgsel efter teknologi-inspirerede og mindeværdige shoppingoplevelser.

”Teknisk inspireret” -tendensen handler om at opfylde forbrugernes ønsker, om nyhed og mindeværdige øjeblikke gennem teknologi. Da moderne forbrugere er uimodståeligt tiltrukket af teknologi-inspirerede løsninger, der løfter deres kulinariske eventyr, bør konditorier også overveje potentialet i ChatGPT – et banebrydende AI-værktøj. ChatGPT kan hjælpe konditorer med at lave banebrydende opskrifter, der omdefinerer smag og desserter, der forbløffer smagsløgene. Derudover udmærker ChatGPT sig i at optimere brugen af ingredienser, reducere spild og samtidig tilbyde personlige anbefalinger til forbrugere, der søger ekstraordinære kulinariske oplevelser inden for 'Experience Delight'.

Fysiske butikker kan udnytte denne forbrugerinteresse, ved at tilbyde lokkende produkter, der tænder nydelsen i et uforglemmeligt miljø. Giv dine kunder en oplevelse, der simpelthen ikke kan kopieres online. Tænk på køkkenet med glasvægge i den udsmykkede, barokke tesalon på Demel i Wien. Gæsterne kan se konditoren i aktion, mens de nyder et ikonisk stykke sachertorte under krystallysekronerne. Dette byder på underholdning og får endda kagen til at smage bedre, fordi gæsterne kan se, hvordan den blev tilberedt.

2. Klassikerne fortsætter

Hold dig tæt på det velkendte, når du er innovativ

En af de kager, der gik viralt på TikTok i år, var kubecroissanten fra London-bageriet Le Deli Robuchon. Dette laminerede wienerbrød har en perfekt geometrisk form og kommer i en række forskellige smagsvarianter, såsom vanilje, chokolade og matcha med hindbær. TikTokkerne elskede at stå i kø til denne snack og vise sig frem, ved at bide i den og dele deres anmeldelse med verden.

Den innovation konditor, Ait Elamouam, ved præcis, hvordan man rammer det rigtige sted. Mens forbrugerne kan lide at prøve nye fødevarer, er de ikke opsatte på at vove sig for langt ind i ukendte territorier. De leder efter innovationer med et velkendt aspekt, såsom den betroede croissant i en ny og overraskende form, der er spændende at spise, men tilbyder en velkendt smag og tekstur. Det ser ud til, at forbrugerne holder fast i de klassikere, de kender og stoler på, da 73 % af forbrugerne angiver, at de gerne vil have et velkendt element, når de prøver nye typer mad. I 2021 var det kun 67 % af befolkningen på verdensplan. 

Du kan behage forbrugerne ved at tilbyde produkter, der bringer følelser frem af varme og komfort. Traditionelle varme krydsboller, jordbærtærte eller hindbærsnitter giver søde og/eller cremede smage, som alle elsker, og som fremkalder gode minder om familiesammenkomster. Hvis du vil eksperimentere, så prøv mad med forskellige teksturer og i nye formater. Mere end nogensinde er tekstur en værdsat komponent, der kan tilbyde nyt til et bagt produkt. Så tilføj et overraskende karamelcenter til dine velkendte bagværk eller fokuser blot på at gøre din kagedej ekstra luftig.

Sørg også for at være særlig opmærksom på udseendet, for udtrykket eye-candy har aldrig været mere passende end i dag. For fem år siden var 54 % af forbrugerne enige om, at mad der ser godt ud, smager godt. Nu er det tal steget til 64%. Vi drages mod perfekt gyldenbrune, skinnende og luftige kager, fordi en smuk lamineret kreation er et tegn på dygtighed og håndværk. Udseende er en indikator for kvalitet, og en håndværksmæssig og håndlavet æstetik værdsættes højere end blot visuel perfektion.

3. Lokal ægthed

Lækkerier fra nærheden er bedre end lækkerier der kommer langt væk fra

Det plejede at være sådan, at ting på afstand nød godt af en aura af eksklusivitet og singularitet, men bordet er vendt. Forbrugerne foretrækker nu at købe lokale fødevarer eller fødevarer, der er produceret lokalt. 39 % af befolkningen køber mad, der er lokalt produceret eller lavet med lokale råvarer mindst ugentligt. Det er nu lokalt wienerbrød og brød, der er værdsat for sin ægthed. De får ægthed fra deres specielle opskrifter og drager fordel af en højere værdi og kvalitetsopfattelse.

To ud af tre forbrugere vil gerne vide, hvor deres mad kommer fra, så gennemsigtighed er nøglen hvis du vil drage fordel af den lokale trend. Sørg for at dele, hvordan du laver din mad, hvilke ingredienser der bruges, og hvor de kommer fra.

81 % af forbrugerne ønsker at blive informeret om produktspecifikationer. Kendte konditorer, som Sahar Parham Al Awadhi, bruger lokale opskrifter og opsøger de bedste lokale råvarer til deres kreationer. Den tidligere konditorchef på Burj Al Arab – et af verdens mest luksuriøse hoteller i Dubai – elsker at arbejde med produkter som rosenvand eller kardemomme til sine signaturkreationer, såsom genopfindelsen af den klassiske egyptiske umm Ali, som en hvid chokoladekugle med rosemousse, pistacie og toffee. Hun foretrækker at bruge lokale råvarer til at arbejde mere bæredygtigt og støtte landbruget.

Bæredygtighed er en vigtig drivkraft blandt forbrugerne, også for at vælge lokalt producerede fødevarer, som 70 % mener, at det er bedre for miljøet. Yderligere 65 % mener, at det er sundere at spise lokale produkter. Så at vælge lokal produktion og/eller ingredienser gør dine produkter attraktive på mange niveauer og for mange forskellige forbrugere.

Caucasian baker applying egg wash on to raw pastries on a baking trays before going into an oven in a small artisan bakery.

Gå aldrig glip af en ny konditori-trend

Året rundt deler vi kommende bageritrends, online kagehypes og den seneste forbrugerindsigt fra vores Taste Tomorrow undersøgelse. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og sørg for aldrig at gå glip af muligheden for at være på forkant og tage din virksomhed til næste niveau.

Relaterede artikler